fredag den 10. december 2010

At rejse er at leve

En ulykke kommer sjældent alene.

Ja, vi kom så ikke ud og paraglide den dag. En time før vi skulle ud og flyve, 2 dage før vi begyndte at trekke, kørte en cyklist direkte ind i mit (Lines) knæ. En sød læge kom og hjalp, mens en stor kreds af nysgerrige nepalesere stod omkring. Heldigvis var intet alvorligt sket. Dagen efter skulle vi så have været ude og paraglide, men da var vejrforholdene for dårlige, så de måtte aflyse. 

Og SÅ startede den store trekking tur:
Dag 1:
Den første dag nåede vi ikke andet end at kører op i bil til Dhampus, da Emma, Sophia, guiden Geljin og de to portere først kom til Pokhara om eftermiddagen. 
Dag 2:
Så gik vi for alvor i gang. Vi vågnede til synet af de sneklædte bjerge i det fjerne, hvilket var utrolig smukt. Vi var alle i godt humør og føjdede der ud af - lidt for hurtigt mente vores guide. Landskabet var utrolig smukt, og vi gik omringet af skov. Vi gik fra kl.8.30 om morgene til kl.15.30, hvor vi nåede til Landruk for at sove. 
Dag 3:
Ja, en ulykke kommer som sagt sjældent alene. Jeg blev syg og kastede op om natten, og var så syg med kvalme i to dage. Vi gik fra Landruk til Jhinu, hvilket var en kort dag. Ved Jhinu ligger der nogle Hot Springs, hvor vandet bliver varmet op til 40 grader af jordens indre. Badene lå nede ved floden, så der var en smuk udsigt mens man sad og nød vandet. 
Dag 4:
Dette var blevet fortalt at det var den hårdeste dag op, hvilket vi alle var enige i. Vi gik tidligt om morgene fra Landruk, og gik i alt ca. 7 timer, indtil vi nåede Bamboo. Heldigvis kom vi forbi en skøn og billig snack butik på vejen, så vi alle kunne oplade vores energi. Man går meget på stejle stentrapper op op op, ned ned ned, op op op! Så vi sov tungt den nat!
Dag 5:
I dag gik vi til Deurali. På vejen så vi en masse aber, med sorte hoveder og hvidt pels, så det lignede de havde en dunjakke med pelskrave på ;)
Dag 6:
I dag gik vi kun 2 timer, fordi man stiger så meget i højden, at vi skulle passe på at vi ikke fik højdesyge. Det var usandsynlig koldt da vi vågnede, og vi pakkede os utrolig godt ind! Landskabet ændre sig meget når man når op i højderne. Nede er landskabet nærmest subtropisk, og efterhånden som man når op af, er der til sidst slet ikke nogle træer. Vi nåede til Machhapuchhre Bace Camp - M.B.C. Machhapuchhre bjerget er også kaldt "fishtail", da det ligner en fiskehale. Det er helligt for buddister, og må derfor ikke bestiges. 
Dag 7:
ANNAPURNA BACE CAMP! Vi blev vækket med te, da vi skulle have noget varme i kroppen for at tage os sammen til at krybe ud af soveposerne! Vi gik også kun 2 timer i dag, da vi skulle ende i 4130m højde. Sophia fik lidt begyndende højdesyge på vejen, så vi tog det stille og roligt. Men SÅ nåede vi frem! Heldigvis var der ikke sne på vejen, men på alle bjergene der lå omkring os. Trine, Sophia og Emma klatrede op på en bakketop gennem sneen, for at nyde den smukke udsigt over bjergene. Jeg blev nede, pga. knæet. Om aftenen fik vi heldigvis en varmer i spiserummet. De tager bare et åbent blus og sætter under bordet. Så Sophia fik svitset sokkerne. Det er utrolig smukt på toppen med Annapurna 1, Annapurna syd og et andet bjerg omkring en. 
Dag 8:
Hvis man tror det er hårdt at gå op, er det fordi man ikke har prøvet at gå ned! Vi sov alle med alt tøjet (3 par sokker, svedunderbukser, fleecebukser, undertrøje, svedundertrøje, fleecetrøje, dunjakke, vanter, hue) på i soveposen og var fulde af energi og parate til at skynde os ned ad bjerget! Emma hoppede afsted som en lille bjergged, og vi kom hurtig nedad. Men det er hårdt for knæ og fødder, så om aftenen var vi alle dødtrætte, med ømme ben og vabler på fødderne.
Dag 9:
Dagen efter er altid værre! Vi havde alle ondt alle mulige underlige steder i kroppen, men vi fortsatte. Vi kom forbi et sted, der er kendt for deres chokoladekage, men desværre var der udsolgt! Heldigvis havde de dog kanelsnegle i stedet, mmm. Vi gik også meget nedad i dag og var smadrede om aftenen.
Dag 10:
Sidste dag. I dag gik det heldigvis meget "nepali straight", lidt op og ned, og vi gik der ud af, og ville egentlig bare gerne ned. I starten var vi ved godt humør, og nød at gå nær den smukke flod, og nød solen. Da vi endelig nåede bilen der skulle kører os til Pokhara, var vi alle dog lige smadrede! 

Det var en hård, men utrolig smuk tur, og det er noget helt specielt at gå med bjergene omkring sig og gå i den friske bjergluft!

Kort:
http://www.himalayanglacier.com/map.php?products_id=8

Ellers har vi også lavet en masse andre spændende ting!
Dagen efter vi kom tilbage fik Trine og jeg ENDELIG paraglidet!! Vi skulle have fløjet i en time, men det var vinden ikke til, så det blev kun en halv. Hvilket også var fint, da man bliver lidt luftsyg. Vi blev kørt op til en bakke, fået udstyret på og havde så ca. 3 meter til at løbe på, når der kom en god vind! Vi var ret spændte, men da man først kom op i luften var det bare fantastisk! Vi fløj tandem - med en instruktør til at styrer, og så sidder man ellers bare i en "gynge" oppe i luften og kigger ned over Pokhara sø og kan se bjergene i det fjerne. Det var nice!!

Bagefter det tog Trine og jeg 3 dage til Chitwan Nationalpark for at tage på Safari. Vi fik transport, mad, te, værelse og safari for næsten ingen penge! Allerede første dag vi kom, gik vi ned til hvor elefanterne stod og så ud og kigge på floden. Og DER var et stort han næsehorn! De kan være meget agressive, så man skal passe på! Vi var ca. 15 m fra det, og flere gange sagde vores guide at vi skulle løbe tilbage, da næsehornet var begyndt at løbe, og det kan løbe 40 km/t. Ellers var vi også ude og sejle i kano på floden, gå rundt i junglen og kigge efter dyr og ride på elefanter. Vi så ikke nogle vilde dyr da vi var på junglewalk, hvilket vi var ok glade for, da de er ret farlige, og fx hvis du møder en vild elefant, så kan du ikke rigtig gøre noget, da den løber hurtigere end dig og kan rive et træ i stykker hvis du gemmer dig i et!!

Nu er vi tilbage hos Emma i Patan. I dag skal vi holde julefrokost for alle danskerne i Kathmandu, og der kommer ca.65 mennesker! Det bliver med sild og snaps, julemusik og julehygge! På mandag rejser vi tilbage til Delhi, hvor vi har en dag, inden vi skal nå et fly kl.5 om natten... Vi ankommer til Danmark på tirsdag, d.14, kl.16.30 og frygter DK's kulde, men det bliver godt at se alle igen :)

Snart farvel og goodbye Nepal og Indien - det har været en fantastisk tur! Vi ses snart allesammen og glædelig december :)