Der er sket en del siden sidst. Vi er kommet vaek fra bylivet og er kommet mere ud paa landet.
Efter Aurangabad tog vi til Bhopal for bl.a. derfra at tage ud til Sanchi som har nogle 2000 aar gamle og smukke stupa'er - de foerste buddhistiske monumenter. Bhopal havde desuden en stor moske og 40% af byens population var muslimer. Ellers var Bhopal en larmende by, som vi havde meget sveart ved at komme vaek fra, da vi ikke kunne skaffe nogle togbilletter. Planen var at vi ville vaere taget til Agra og saa Rajasthan, men nu er vi taget mod oest i stedet for.
Efter Bhopal tog vi til Orchha, som er en gammel tempelby. Det var lige hvad vi havde brug for efter stressende Bhopal! Orchha havde en meget rolig stemning og vi noed den friske luft. Vi brugte dagene der paa at se de flotte gamle templer og saa lejede vi en cykel hver og koerte ud i den smukke natur. For foerste gang i Indien turde vi hoppe ned i floden og svoemme rundt. Det var nemlig foerste gang vi saa en ren flod!
Paa markedespladsen blev vi fanget af nogle smaa piger, der meget ivrigt ville vise os hver deres shop. Bagefter skulle vi lege klappeleg og vaere bedste venner!
Vores veje har nu foert os til Khajuraho, som er kendt for dens mange erotiske templer, som er 1000 aar gamle. Byen emmer af tantra og erotiske undertoner. Vi kom i snak med nogle lokale, som viste os rundt i byen og fortalte om Indiens kastesystem, som stadig bruges, selvom det rent officielt er ophaevet. Kastesystemet var opdelt i byddele, hvor hvert kastesystem har deres egen vandpost og "laerermester" som de kom til hvis der var problemer. Fx fortalte de at det oftest ikke nyttede at gaa til politiet, fordi de ville kraeve penge. Dagen efter blev vi inviteret til traditionel indisk morgenmad hos familien, og blev vist rundt i omraadet af dem resten af dagen. Vi kom ogsaa til et stille sted ved en flod, hvor vi kunne bade og lave mad i det fri.
I dag har vi set de mange erotiske templer, som omraadet er specielt kendt for. Templerne blev bygget i 900-1000 tallet, men blev saa glemt igen. De er store og flotte med en masse statuer af velformede kvinder med kuglerunde bryster og hofter, og maend og kvinder i "hellig forening"!
I aften tager vi med nattoget videre til den hellige by Varanasi. Her kommer mange for at bade i den hellige (og staerkt forurenede) flod Ganges og sende deres doede slaegtninge ud paa en sidste rejse paa floden.
Vi haaber paa en god nat i det indiske tog og haaber at i kan holde varmen hjemme i det kolde nord!
Kys og Kram fra Line og Trine!
fredag den 29. oktober 2010
tirsdag den 19. oktober 2010
Chai Chai!
Indien er en stroem af massere af farver, dufte, indtryk og lyde!
I Mumbai noed vi af vaere, trods den hektiske stemning. Vi har vaeret kulturelle og tog paa "Prince of Wales" museum for at se paa en masse indisk kunst, som stammede fra mange hundrede aar tilbage og op til lidt nyere tid. De andre indiske besoegende der var der, syntes dog at vi var naesten lige saa spaendende som selve udstillingen. En anden dag tog vi ud til "Elephant Island", som er en oe hvor der er hugget grotter/templer ind i klippesiden. Dette er sket ved haandkraft og har taget ca. 300 aar. Der var kun en af grotterne som var saerlig velbevaret. Det var et tempel for hinduguden Shiva, oedelaeggeren. Desuden var der en masse fraekke aber paa oeen som hoppede op paa Trine og stjal vores appelsiner! Gaa aldrig med mad hvor der er aber!!
Man laere hurtigt at begaa sig i Indien. Mumbai kan vaere meget forstyrrende, da der er en del turister, saa saelgerne er som gribbe omkring en, hvor de raaber efter en og foelger efter en faa at saelge en nogle ting. Der er ogsaa mange tigger boern, og det virker helt forkert at boern paa 5-6 aar render rundt alene paa gaden og tigger. Men selvom de tager ens haand og ser bedende paa en, er det bedst ikke at give dem penge, da de ellers blot bliver ved med at tigge!
Trafikken i Mumbai er ogsaa vild! Det er underligt at skulle kigge hoejre-venstre-hoejre, da biler koeere i den "forkerte" side. Desuden skal man ikke vente med at gaa over til der ikke er nogle biler, man tager ligesom vejbanen i flere etapper!
Selvom der er mange saelgere betaler det sig nogle gange ikke bare at vende det doeve oeere til dem som komme hen til der. En del indere vil faktisk bare hjaelpe dig med ting eller hoere lidt om hvilket underligt sprog du taler og hvor du er fra.
Men nok om Mumbai! Nu er vi nemlig i Aurangabad, som har 600.000 indbyggere mod Mumbai's 18 mio! Vi kom hertil i forgaars, efter en 7 timers lang togtur. Og hvilken togtur! Vi har bestilt 2. klasse, uden A/C, hvilket er fint, naar vinduerne er aabne. Men saederne var elendige, og vi havde voldsomt ondt i ryggen da vi naaede frem! I mens toget koerer render der hele tiden saelgere rundt og raaber "chai chai" eller noget andet, hva de end saelger! Vi havde godt nok reserveret plads, men henad vejen kommer der en masse andre indiere paa. De stiller/saetter sig saa i gangen, haenger ud af doeren, eller proever at komme ind og sidde mellem ens ben, eller faa en plads paa saedet. En venlig Indermand fortalte os at vi dog bare skulle naegte dem plads, da vi jo havde betalt for saedet, men det ikke var sikkert at de havde koebt billetter. Toget bliver altsaa helt proppet, og langt fra komfortabel!!!
Aurangabad er meget mere fredelig end Mumbai! Vi bor paa Shree Maya, som er et fint hotel med en utrolig hyggelig overdaekket teresse og meget soedt personale! Vi har faaet slappet af, og med stor besvaer bestilt nye togbilletter videre, denne gang sovevogn, som vi haaber er bedre! I gaar var vi henne og se Bibi-ka-Maqbara, ogsaa kaldet mini-Taj Mahal, da det ogsaa er et gravmaegle, men mindre pompoest. Det var slidt, men smukt, men det var ikke den stoerste attraktion paa stedet. det var derimod os! Vi fik taget ca. 10 gruppebilleder med forskellige indiske familier, saa tilsidst naermest flygtede vi fra stedet! Vi tog ud til den gamle bydel, til markedet for at finde toej og sko. Vi manglede begge rent toej og ville ogsaa gerne finde noget mere traditionelt indisk toej! Markedet var en lille bydel, hvor der i hvert hus er en butik, og der er ALT ! Toej, sko, smykker, mad, dyr, plastikting, ALT i en labyrint af butikker der fortsaetter og fortsaetter! Vi var de eneste turister, ellers bare lokale. Vi blev der ogsaa efter moerket var faldet paa, da vi foelte os helt trygge, for modsat Mumbai raabte de ikke efter en, eller hev en hen hele tiden. De kiggede lidt, og var ellers meget hjealpsomme naar man spurgte dem om noget! Saa jeg (Line) fik koebt kjole, leggins, sko, oeereringe og fingerringe for 83 kr i alt! Dejligt! Dog skal man huske at proeve toejet foerst, for indere har absurt tynde ben, saa de legging jeg havde koebt kunne jeg knap nok faa min foed igennem! Saa ved man det.
Naeste stop paa rejsen bliver Ellora hvor der er en masse buddistiske, hinduistiske og andre grotter! Efter det tager vi nattoget til Bhopal. Vi ved ikke hvor mange dage vi er der, men efter det tager vi til Agra og ser det rigtige Taj Mahal!
Vi leder stadig efter en computer med USB stik, billeder maa vente!
Haaber i har det godt!
Trine og Line <3
fredag den 15. oktober 2010
Bollywood Dreams!
Nu er vi ankommet! Efter en lang flyvetur ankom vi til Mumbai airports mylder selvom klokken var 5 om morgenen. Efter lang tids venten og en lang taxitur gennem en trafik man aldrig vaenner sig til, ankom vi til Salvation Army Red Shield House. Vi bor paa et dobbeltvaerelse til soelle 80 om dagen inkl. B/fast og lunch.
Vi laerte hurtigt, at smukke danskere som os er et meget fascinerende folkefaerd. Line har indtilvidere faaet to kaerlighedserklaeringer og der er blevet spurgt om billeder af os mange gange. Trine er et sandt blikfang og det kom os til gode allerede dagen efter vores ankomst!
I vores jetlag sov vi til kl. 10 dagen efter ankomsten og missede derfor morgenmad. Vi skyndte os derfor direkte ned for at betale for vaerelset, og blev derved fanget og spurgt om vi da ikke ville vaere med i en Bollywood Soapopera - jo tak! Vi fik derved et kvarter til at betale, gaa i bad, finde toej og hoppe i en taxa.
Vi var en gruppe paa 12 udlaendinge, der alle skulle vaere med i denne soapopera. Vi blev proppet ind i taxa med fire paa bagsaedet. Turen tog halvanden time!
Vi naaede frem til filmstudioet, der for os mest af alt lignede en forfalden bygning med haandvaekere og hunde rende frit omkring.
Dagen gik med en masse venten og snak med de andre unge for Lines vedkommende. Hun var, med 10 af de andre, statist og skulle optraede som puplikum til et modeshow i Paris. Toejet lignede dog mest af alt noget klaedudtoej fra genbrugsen.
Jeg (Trine) derimod blev udplukket til modellos! Jeg blev sammen med en anden pige fra Tyskland valgt til at gaa med i modeshowet, som en skuespiller i serien skulle vaere med i. Jeg blev ifoert en blaa gulvlang kjole med glimmer over det hele. Den var skaaret op i siden saa det ene ben kunne ses. Til den valgte de at give mig en meget heftig make-up med masser af glimmer, selvfoelgelig. Haaret blev daekket til med en roed paryk og saa var jeg klar til at gaa ned af catwalken! Da de desvaerre ikke havde nogle sko i min stoerrelse fik jeg et par 4 numre for smaa stilletter klemt rundt om foedderne (de blev dog til sidst droppet og jeg fik lov til at have mine egne sko paa). Selvom varmen, den daarlige betaling og alt ventetid gjorde at det ikke var noget jeg ville goere igen, var det alligevel en oplevelse, der saetter sig fast. At gaa fra det der ligner en byggeplads, ind under et stykke plastic og ind i et filmstudie vrimlene med indere, der raaber og skriger! Alligevel synes der at vaere et system i alt rodet, ligesom med deres trafik, selvom det er svaert for os vesterlaendinge at finde den.
Vi moedte nye ansigter, baade indere og udlaendinge og oplevelse vil vi aldrig glemme.
Vi ville gerne have lagt billeder ind, men desvaerre har computeren ikke USB! I faar dem en anden gang! Haaber I har det godt, for vi har det skoent!
Kys og Knus fra Line og Trine.
Vi laerte hurtigt, at smukke danskere som os er et meget fascinerende folkefaerd. Line har indtilvidere faaet to kaerlighedserklaeringer og der er blevet spurgt om billeder af os mange gange. Trine er et sandt blikfang og det kom os til gode allerede dagen efter vores ankomst!
I vores jetlag sov vi til kl. 10 dagen efter ankomsten og missede derfor morgenmad. Vi skyndte os derfor direkte ned for at betale for vaerelset, og blev derved fanget og spurgt om vi da ikke ville vaere med i en Bollywood Soapopera - jo tak! Vi fik derved et kvarter til at betale, gaa i bad, finde toej og hoppe i en taxa.
Vi var en gruppe paa 12 udlaendinge, der alle skulle vaere med i denne soapopera. Vi blev proppet ind i taxa med fire paa bagsaedet. Turen tog halvanden time!
Vi naaede frem til filmstudioet, der for os mest af alt lignede en forfalden bygning med haandvaekere og hunde rende frit omkring.
Dagen gik med en masse venten og snak med de andre unge for Lines vedkommende. Hun var, med 10 af de andre, statist og skulle optraede som puplikum til et modeshow i Paris. Toejet lignede dog mest af alt noget klaedudtoej fra genbrugsen.
Jeg (Trine) derimod blev udplukket til modellos! Jeg blev sammen med en anden pige fra Tyskland valgt til at gaa med i modeshowet, som en skuespiller i serien skulle vaere med i. Jeg blev ifoert en blaa gulvlang kjole med glimmer over det hele. Den var skaaret op i siden saa det ene ben kunne ses. Til den valgte de at give mig en meget heftig make-up med masser af glimmer, selvfoelgelig. Haaret blev daekket til med en roed paryk og saa var jeg klar til at gaa ned af catwalken! Da de desvaerre ikke havde nogle sko i min stoerrelse fik jeg et par 4 numre for smaa stilletter klemt rundt om foedderne (de blev dog til sidst droppet og jeg fik lov til at have mine egne sko paa). Selvom varmen, den daarlige betaling og alt ventetid gjorde at det ikke var noget jeg ville goere igen, var det alligevel en oplevelse, der saetter sig fast. At gaa fra det der ligner en byggeplads, ind under et stykke plastic og ind i et filmstudie vrimlene med indere, der raaber og skriger! Alligevel synes der at vaere et system i alt rodet, ligesom med deres trafik, selvom det er svaert for os vesterlaendinge at finde den.
Vi moedte nye ansigter, baade indere og udlaendinge og oplevelse vil vi aldrig glemme.
Vi ville gerne have lagt billeder ind, men desvaerre har computeren ikke USB! I faar dem en anden gang! Haaber I har det godt, for vi har det skoent!
Kys og Knus fra Line og Trine.
torsdag den 7. oktober 2010
Snart parat
Drømme bliver til virkelighed, måneder bliver til uger, uger bliver til dage, og der er nu kun 5 dage til at vores rejse mod Indien og Nepal begynder!
I stedet for at sende mails rundt, har vi lavet denne blog hvor i kan følge vores rejse og se nogle billeder fra stederne vi kommer til. Vi ved ikke hvor ofte vi kan komme til en computer, men vi skal prøve at holde bloggen opdateret!
De sidste ting mangler stadig at komme på plads, men snart forlader vi Danmark og det kolde vejr, og flyver ned til 30 graders varme i Mumbai hvor vores rejse begynder :)
Abonner på:
Opslag (Atom)

