At rejse er at leve

En ulykke kommer sjældent alene.

Ja, vi kom så ikke ud og paraglide den dag. En time før vi skulle ud og flyve, 2 dage før vi begyndte at trekke, kørte en cyklist direkte ind i mit (Lines) knæ. En sød læge kom og hjalp, mens en stor kreds af nysgerrige nepalesere stod omkring. Heldigvis var intet alvorligt sket. Dagen efter skulle vi så have været ude og paraglide, men da var vejrforholdene for dårlige, så de måtte aflyse. 

Og SÅ startede den store trekking tur:

Dag 1:

Den første dag nåede vi ikke andet end at kører op i bil til Dhampus, da Emma, Sophia, guiden Geljin og de to portere først kom til Pokhara om eftermiddagen. 

Dag 2:

Så gik vi for alvor i gang. Vi vågnede til synet af de sneklædte bjerge i det fjerne, hvilket var utrolig smukt. Vi var alle i godt humør og føjdede der ud af - lidt for hurtigt mente vores guide. Landskabet var utrolig smukt, og vi gik omringet af skov. Vi gik fra kl.8.30 om morgene til kl.15.30, hvor vi nåede til Landruk for at sove. 

Dag 3:

Ja, en ulykke kommer som sagt sjældent alene. Jeg blev syg og kastede op om natten, og var så syg med kvalme i to dage. Vi gik fra Landruk til Jhinu, hvilket var en kort dag. Ved Jhinu ligger der nogle Hot Springs, hvor vandet bliver varmet op til 40 grader af jordens indre. Badene lå nede ved floden, så der var en smuk udsigt mens man sad og nød vandet. 

Dag 4:

Dette var blevet fortalt at det var den hårdeste dag op, hvilket vi alle var enige i. Vi gik tidligt om morgene fra Landruk, og gik i alt ca. 7 timer, indtil vi nåede Bamboo. Heldigvis kom vi forbi en skøn og billig snack butik på vejen, så vi alle kunne oplade vores energi. Man går meget på stejle stentrapper op op op, ned ned ned, op op op! Så vi sov tungt den nat!

Dag 5:

I dag gik vi til Deurali. På vejen så vi en masse aber, med sorte hoveder og hvidt pels, så det lignede de havde en dunjakke med pelskrave på ;)

Dag 6:

I dag gik vi kun 2 timer, fordi man stiger så meget i højden, at vi skulle passe på at vi ikke fik højdesyge. Det var usandsynlig koldt da vi vågnede, og vi pakkede os utrolig godt ind! Landskabet ændre sig meget når man når op i højderne. Nede er landskabet nærmest subtropisk, og efterhånden som man når op af, er der til sidst slet ikke nogle træer. Vi nåede til Machhapuchhre Bace Camp - M.B.C. Machhapuchhre bjerget er også kaldt "fishtail", da det ligner en fiskehale. Det er helligt for buddister, og må derfor ikke bestiges. 

Dag 7:

ANNAPURNA BACE CAMP! Vi blev vækket med te, da vi skulle have noget varme i kroppen for at tage os sammen til at krybe ud af soveposerne! Vi gik også kun 2 timer i dag, da vi skulle ende i 4130m højde. Sophia fik lidt begyndende højdesyge på vejen, så vi tog det stille og roligt. Men SÅ nåede vi frem! Heldigvis var der ikke sne på vejen, men på alle bjergene der lå omkring os. Trine, Sophia og Emma klatrede op på en bakketop gennem sneen, for at nyde den smukke udsigt over bjergene. Jeg blev nede, pga. knæet. Om aftenen fik vi heldigvis en varmer i spiserummet. De tager bare et åbent blus og sætter under bordet. Så Sophia fik svitset sokkerne. Det er utrolig smukt på toppen med Annapurna 1, Annapurna syd og et andet bjerg omkring en. 

Dag 8:

Hvis man tror det er hårdt at gå op, er det fordi man ikke har prøvet at gå ned! Vi sov alle med alt tøjet (3 par sokker, svedunderbukser, fleecebukser, undertrøje, svedundertrøje, fleecetrøje, dunjakke, vanter, hue) på i soveposen og var fulde af energi og parate til at skynde os ned ad bjerget! Emma hoppede afsted som en lille bjergged, og vi kom hurtig nedad. Men det er hårdt for knæ og fødder, så om aftenen var vi alle dødtrætte, med ømme ben og vabler på fødderne.

Dag 9:

Dagen efter er altid værre! Vi havde alle ondt alle mulige underlige steder i kroppen, men vi fortsatte. Vi kom forbi et sted, der er kendt for deres chokoladekage, men desværre var der udsolgt! Heldigvis havde de dog kanelsnegle i stedet, mmm. Vi gik også meget nedad i dag og var smadrede om aftenen.

Dag 10:

Sidste dag. I dag gik det heldigvis meget "nepali straight", lidt op og ned, og vi gik der ud af, og ville egentlig bare gerne ned. I starten var vi ved godt humør, og nød at gå nær den smukke flod, og nød solen. Da vi endelig nåede bilen der skulle kører os til Pokhara, var vi alle dog lige smadrede! 

Det var en hård, men utrolig smuk tur, og det er noget helt specielt at gå med bjergene omkring sig og gå i den friske bjergluft!

Kort:

http://www.himalayanglacier.com/map.php?products_id=8

Ellers har vi også lavet en masse andre spændende ting!

Dagen efter vi kom tilbage fik Trine og jeg ENDELIG paraglidet!! Vi skulle have fløjet i en time, men det var vinden ikke til, så det blev kun en halv. Hvilket også var fint, da man bliver lidt luftsyg. Vi blev kørt op til en bakke, fået udstyret på og havde så ca. 3 meter til at løbe på, når der kom en god vind! Vi var ret spændte, men da man først kom op i luften var det bare fantastisk! Vi fløj tandem - med en instruktør til at styrer, og så sidder man ellers bare i en "gynge" oppe i luften og kigger ned over Pokhara sø og kan se bjergene i det fjerne. Det var nice!!

Bagefter det tog Trine og jeg 3 dage til Chitwan Nationalpark for at tage på Safari. Vi fik transport, mad, te, værelse og safari for næsten ingen penge! Allerede første dag vi kom, gik vi ned til hvor elefanterne stod og så ud og kigge på floden. Og DER var et stort han næsehorn! De kan være meget agressive, så man skal passe på! Vi var ca. 15 m fra det, og flere gange sagde vores guide at vi skulle løbe tilbage, da næsehornet var begyndt at løbe, og det kan løbe 40 km/t. Ellers var vi også ude og sejle i kano på floden, gå rundt i junglen og kigge efter dyr og ride på elefanter. Vi så ikke nogle vilde dyr da vi var på junglewalk, hvilket vi var ok glade for, da de er ret farlige, og fx hvis du møder en vild elefant, så kan du ikke rigtig gøre noget, da den løber hurtigere end dig og kan rive et træ i stykker hvis du gemmer dig i et!!

Nu er vi tilbage hos Emma i Patan. I dag skal vi holde julefrokost for alle danskerne i Kathmandu, og der kommer ca.65 mennesker! Det bliver med sild og snaps, julemusik og julehygge! På mandag rejser vi tilbage til Delhi, hvor vi har en dag, inden vi skal nå et fly kl.5 om natten... Vi ankommer til Danmark på tirsdag, d.14, kl.16.30 og frygter DK's kulde, men det bliver godt at se alle igen :)

Snart farvel og goodbye Nepal og Indien - det har været en fantastisk tur! Vi ses snart allesammen og glædelig december :)

Hello Nepal

Det er ikke lige altid at man kan komme til en computer på sin rejse eller at man har tid til at sortere sine oplevelser og få den skrevet ned i bloggen!

Men nu har vi tid og der er jo sket en masse!

Sent om aftenene ankom vi til smukke Udaipur og fandt et hotel nær ved vandet. Udaipur er domineret af en stor sø som byen ligger rundt om, samt en kanal der går ned gennem byen. Et kæmpestort gammelt kongepalads ligger ned til søen, og to små paladser ligger midt ude i søen, så man kun kan komme til dem med båd. Rajasthan er en meget tør stat, og vi var heldige at der var vand i søen, da den havde været tørret ud i de sidste 4 år. Generelt er der mange gamle storslåede huse der ligger ned til søen og bjergene der ligger omkring bidrager også til byens skønhed. I Udaipur fik vi set det flotte kongepalads, der er rigt udsmykket med mosaikker og kostbare sten. Mange indere har også ferie lige nu, så vi blev desværre fanget i et mindre helvede, hvor vi måtte stå i kø gennem alle rum. Men flot - det var det. Vi fik også set en gammel park, sejlet på søen, besøgt et af søpaladserne og taget en luftbane op til toppen af et lille bjerg for at se udsigten over søen.

Efter en meget bumlet bustur var naeste stop Jodhpur. Den gamle bydel er centreret omkring deres klokketaarn, der minder lidt om Big Ben i London. Byen er malet blaa, bl.a. fordi der er kobber sulfat i, der holder termitter vaek. Byen er domineret af det store fort der ligger haevet over byen. Det var her de forsvarede byen, og fortet var aldrig blevet indtaget af fjender. Det var et kort stop i Jodhpur, da vi skulle videre til Bikaner paa kamelsafari!

 

En kamel er hoejere end man lige tror, og ved foerste syn tror man aldrig man kommer op eller ned igen! Men vi kom op og vi noed synet over den indiske oerken fra toppen. Det fungerede saadan, at een red paa kamelen og den anden sad bag paa et lad, som den anden kamel trak. Saa kunne man skifte, da man faa paent omdt i inderlaarene af at ride paa en kamel!! Vi red med kamelmanden og hans soen, og sov ude i oerkenen under stjernerne - smukt. Paa vejen fik vi set hvordan man lever ude paa landet, fik moedt nogle boern, der var meget interesseret i vores haarspaender og fik set nogle hoppende antiloper. 

Vores sidste stop inden Nepal var Delhi. Vi boede i den lidt mere fancy bydel, da vi efterhaanden havde faaet nok af opmaerksomheden og det indiske myller. Opmaerksomheden slap vi dog ikke for, da vi har en utrolig evne til at tiltraekke indiske maend! Der er meget stor forskel paa New Delhi og Old Delhi. New Delhi har de flotteste veje i hele Indien. STORE brede veje, massere af security og biler der faktisk foelger trafikreglerne ok. Old Delhi er kaotisk, har meget smaa veje, beskidt, MEGET stoevet og forurenet. 

Vi var meget kulturelle - vi fik ikke set nogle templer, men vi fik tilgengaeld taget i biografen og set den nye Harry Potter film, ahh! 

Nu er vi i Nepal og har brugt de sidste dage i Kathmandu hos Emma. Vi blev hentet i lufthavnen, og det var skoent at bo hos Emmas familie og have nogle faste rammer. Vi har slappet af en masse og faaet set lidt af byen. Nu er vi i Pokhara og skal ud og paraglide om en time!!! I morgen kommer Emma og Sofia, og saa starter vores 10 dages trekkingtur til Annapurna Basecamp, der ligger i over 4000 m hoejde. Det bliver MEGET spaendende og en meget smuk tur. 

Haaber i holder paa varmen derhjemme i snedaekkede Danmark! Namaste 

Happy Diwali

Indien er et kaempe land og hver by har sin specielle charme, som man enten hader eller elsker.

Vi ankom til Varanasi uden at have sovet saerlig meget under den natlige togtur! Med nogle andre backpackere tog vi til et hotel naer Ganges. Varanasi's gader er smaa og snoede, saa bilerne kan ikke komme helt ned til floden, saa desvaerre maatte vi gaa noget af vejen. Varanasi har mange indtryk. Vi farede vild et par gange pga. de smaa gader, men heldigvis er folk altid meget villige til at vise vej! Paa hovedstroeget er der ulideligt at gaa, da rickshaw ejere hele tiden raaber efter en og koerer efter en for at du skal tage deres rickshaw - ofte naar du slet ikke skal bruge en. Desuden er der mange turister, og saelgerne i butikkerne raaber meget efter en for at man skal se deres shop! Men saa kan man bare gaa ned til ghats'ne (trapperne) ved Ganges, og finde et stille sted, eller tage en baad ud paa floden og se solopgangen som vi gjorde en dag. "Desvaerre" staar solen op kl. halv 6, saa man skal vaere tidligt ude! Paa to af ghats'ne kremere hinduerne de doede. Den doede smoeres ind i olier, faar et sidste bad i Ganges og braendes paa et baal i 3 timer, foer asken spredes i floden. Dog bliver 5 grupper ikke braendt. Boern - da de er rene/uskyldige, gravide - da de baerer et rent barn, hellige maend - da de ogsaa er rene, personer dreabt af slangebid - noget med at guden Shiva har en kobra... og personene der er doede af visse sygdomme - pga. smittefaren. Disse personerner bliver svoebt i klaeder, bundet til en sten og kastet i flode. Nogle gange gaar stenen dog i stykker, saa paa vores morgen sejltur saa vi et lig flyde paa floden. Men som de selv siger, det er vigtigt ogsaa at laerer om doeden.

Efter Varanasi tog vi et stop til Agra for at se det smukke Taj Mahal. Og det ER smukt og det er hele turist mylleret vaerd! Man bliver virkelig forundret over at nogle kan have bygget en saa stor og dyrt udsmykket bygning, men eneste funktion som gravmaegle, men historien bag er nu meget soed. Kejseren af det nordlige del af Indiens kone doede efter at have foedt sit 14. barn. Det var kejserens anden kone, men hans ynglings kone. Historien siger, at hans haar blev graat over en nat efter hun doede. Han byggede Taj Mahal for at aere sin elskede kone. Da han selv doede blev han begravet ved hendes side.

Vi tog videre til en by i Indiens oerkenomraade, der hedder Jaipur. Her fejrede vi Diwali. Diwali er en af Indiens stoerste festivaller, som ogsaa kaldes lysets festival. Der var derfor fyrvaerkeri, lys og larm overalt. Vi noed dog fyrvaerkeriet paa afstand, da Indien og sikkerhed ikke er to ord, der passer godt sammen. Om dagen vandrede vi rundt i den gamle bydel mellem alle bazarerne og saa et palads, som stadig beboes af Maharajaen i denne del af landet (selvom han ikke laengere har nogen magt).

Nu er vi en lille by, der hedder Pushkar. Den er er hellig for Hinduer, da den har en hellig soe, hvor bl.a. Ghandis aske er blevet spredt ud i. I dag besteg vi et mindre bjerg for at se et tempel. Templet var dog intet specielt (de ligner efterhaanden alle sammen hinanden), men udsigten var fantastisk. Udover det er her en masse dejligt smaa butikker, som vi nyder meget!

I morgen tager vi forhaabentlig til Udaipur og faar set lidt mere af farverige Rhajastan.
Haaber i har det godt. Vi har det dejligt :)

Ud i det blaa

Der er sket en del siden sidst. Vi er kommet vaek fra bylivet og er kommet mere ud paa landet.
Efter Aurangabad tog vi til Bhopal for bl.a. derfra at tage ud til Sanchi som har nogle 2000 aar gamle og smukke stupa'er - de foerste buddhistiske monumenter. Bhopal havde desuden en stor moske og 40% af byens population var muslimer. Ellers var Bhopal en larmende by, som vi havde meget sveart ved at komme vaek fra, da vi ikke kunne skaffe nogle togbilletter. Planen var at vi ville vaere taget til Agra og saa Rajasthan, men nu er vi taget mod oest i stedet for.
Efter Bhopal tog vi til Orchha, som er en gammel tempelby. Det  var lige hvad vi havde brug for efter stressende Bhopal! Orchha havde en meget rolig stemning og vi noed den friske luft. Vi brugte dagene der paa at se de flotte gamle templer og saa lejede vi en cykel hver og koerte ud i den smukke natur. For foerste gang i Indien turde vi hoppe ned i floden og svoemme rundt. Det var nemlig foerste gang vi saa en ren flod!
Paa markedespladsen blev vi fanget af nogle smaa piger, der meget ivrigt ville vise os hver deres shop. Bagefter skulle vi lege klappeleg og vaere bedste venner!

Vores veje har nu foert os til Khajuraho, som er kendt for dens mange erotiske templer, som er 1000 aar gamle. Byen emmer af tantra og erotiske undertoner. Vi kom i snak med nogle lokale, som viste os rundt i byen og fortalte om Indiens kastesystem, som stadig bruges, selvom det rent officielt er ophaevet. Kastesystemet var opdelt i byddele, hvor hvert kastesystem har deres egen vandpost og "laerermester" som de kom til hvis der var problemer. Fx fortalte de at det oftest ikke nyttede at gaa til politiet, fordi de ville kraeve penge. Dagen efter blev vi inviteret til traditionel indisk morgenmad hos familien, og blev vist rundt i omraadet af dem resten af dagen. Vi kom ogsaa til et stille sted ved en flod, hvor vi kunne bade og lave mad i det fri.

I dag har vi set de mange erotiske templer, som omraadet er specielt kendt for. Templerne blev bygget i 900-1000 tallet, men blev saa glemt igen. De er store og flotte med en masse statuer af velformede kvinder med kuglerunde bryster og hofter, og maend og kvinder i "hellig forening"!


I aften tager vi med nattoget videre til den hellige by Varanasi. Her kommer mange for at bade i den hellige (og staerkt forurenede) flod Ganges og sende deres doede slaegtninge ud paa en sidste rejse paa floden.

Vi haaber paa en god nat i det indiske tog og haaber at i kan holde varmen hjemme i det kolde nord!

Kys og Kram fra Line og Trine!

Chai Chai!

Indien er en stroem af massere af farver, dufte, indtryk og lyde!
I Mumbai noed vi af vaere, trods den hektiske stemning. Vi har vaeret kulturelle og tog paa "Prince of Wales" museum for at se paa en masse indisk kunst, som stammede fra mange hundrede aar tilbage og op til lidt nyere tid. De andre indiske besoegende der var der, syntes dog at vi var naesten lige saa spaendende som selve udstillingen. En anden dag tog vi ud til "Elephant Island", som er en oe hvor der er hugget grotter/templer ind i klippesiden. Dette er sket ved haandkraft og har taget ca. 300 aar. Der var kun en af grotterne som var saerlig velbevaret. Det var et tempel for hinduguden Shiva, oedelaeggeren. Desuden var der en masse fraekke aber paa oeen som hoppede op paa Trine og stjal vores appelsiner! Gaa aldrig med mad hvor der er aber!!
Man laere hurtigt at begaa sig i Indien. Mumbai kan vaere meget forstyrrende, da der er en del turister, saa saelgerne er som gribbe omkring en, hvor de raaber efter en og foelger efter en faa at saelge en nogle ting. Der er ogsaa mange tigger boern, og det virker helt forkert at boern paa 5-6 aar render rundt alene paa gaden og tigger. Men selvom de tager ens haand og ser bedende paa en, er det bedst ikke at give dem penge, da de ellers blot bliver ved med at tigge!
Trafikken i Mumbai er ogsaa vild! Det er underligt at skulle kigge hoejre-venstre-hoejre, da biler koeere i den "forkerte" side. Desuden skal man ikke vente med at gaa over til der ikke er nogle biler, man tager ligesom vejbanen i flere etapper!
Selvom der er mange saelgere betaler det sig nogle gange ikke bare at vende det doeve oeere til dem som komme hen til der. En del indere vil faktisk bare hjaelpe dig med ting eller hoere lidt om hvilket underligt sprog du taler og hvor du er fra.

Men nok om Mumbai! Nu er vi nemlig i Aurangabad, som har 600.000 indbyggere mod Mumbai's 18 mio! Vi kom hertil i forgaars, efter en 7 timers lang togtur. Og hvilken togtur! Vi har bestilt 2. klasse, uden A/C, hvilket er fint, naar vinduerne er aabne. Men saederne var elendige, og vi havde voldsomt ondt i ryggen da vi naaede frem! I mens toget koerer render der hele tiden saelgere rundt og raaber "chai chai" eller noget andet, hva de end saelger! Vi havde godt nok reserveret plads, men henad vejen kommer der en masse andre indiere paa. De stiller/saetter sig saa i gangen, haenger ud af doeren, eller proever at komme ind og sidde mellem ens ben, eller faa en plads paa saedet. En venlig Indermand fortalte os at vi dog bare skulle naegte dem plads, da vi jo havde betalt for saedet, men det ikke var sikkert at de havde koebt billetter. Toget bliver altsaa helt proppet, og langt fra komfortabel!!!

Aurangabad er meget mere fredelig end Mumbai! Vi bor paa Shree Maya, som er et fint hotel med en utrolig hyggelig overdaekket teresse og meget soedt personale! Vi har faaet slappet af, og med stor besvaer bestilt nye togbilletter videre, denne gang sovevogn, som vi haaber er bedre! I gaar var vi henne og se Bibi-ka-Maqbara, ogsaa kaldet mini-Taj Mahal, da det ogsaa er et gravmaegle, men mindre pompoest. Det var slidt, men smukt, men det var ikke den stoerste attraktion paa stedet. det var derimod os! Vi fik taget ca. 10 gruppebilleder med forskellige indiske familier, saa tilsidst naermest flygtede vi fra stedet! Vi tog ud til den gamle bydel, til markedet for at finde toej og sko. Vi manglede begge rent toej og ville ogsaa gerne finde noget mere traditionelt indisk toej! Markedet var en lille bydel, hvor der i hvert hus er en butik, og der er ALT ! Toej, sko, smykker, mad, dyr, plastikting, ALT i en labyrint af butikker der fortsaetter og fortsaetter! Vi var de eneste turister, ellers bare lokale. Vi blev der ogsaa efter moerket var faldet paa, da vi foelte os helt trygge,  for modsat Mumbai raabte de ikke efter en, eller hev en hen hele tiden. De kiggede lidt, og var ellers meget hjealpsomme naar man spurgte dem om noget! Saa jeg (Line) fik koebt kjole, leggins, sko, oeereringe og fingerringe for 83 kr i alt! Dejligt! Dog skal man huske at proeve toejet foerst, for indere har absurt tynde ben,  saa de legging jeg havde koebt kunne jeg knap nok faa min foed igennem! Saa ved man det.

Naeste stop paa rejsen bliver Ellora hvor der er en masse buddistiske, hinduistiske og andre grotter! Efter det tager vi nattoget til Bhopal. Vi ved ikke hvor mange dage vi er der, men efter det tager vi til Agra og ser det rigtige Taj Mahal!

Vi leder stadig efter en computer med USB stik, billeder maa vente!

Haaber i har det godt!
Trine og Line <3

Bollywood Dreams!

Nu er vi ankommet! Efter en lang flyvetur ankom vi til Mumbai airports mylder selvom klokken var 5 om morgenen. Efter lang tids venten og en lang taxitur gennem en trafik man aldrig vaenner sig til, ankom vi til Salvation Army Red Shield House. Vi bor paa et dobbeltvaerelse til soelle 80 om dagen inkl. B/fast og lunch.

Vi laerte hurtigt, at smukke danskere som os er et meget fascinerende folkefaerd. Line har indtilvidere faaet to kaerlighedserklaeringer og der er blevet spurgt om billeder af os mange gange. Trine er et sandt blikfang og det kom os til gode allerede dagen efter vores ankomst!

I vores jetlag sov vi til kl. 10 dagen efter ankomsten og missede derfor morgenmad. Vi skyndte os derfor direkte ned for at betale for vaerelset, og blev derved fanget og spurgt om vi da ikke ville vaere med i en Bollywood Soapopera - jo tak! Vi fik derved et kvarter til at betale, gaa i bad, finde toej og hoppe i en taxa.
Vi var en gruppe paa 12 udlaendinge, der alle skulle vaere med i denne soapopera. Vi blev proppet ind i taxa med fire paa bagsaedet. Turen tog halvanden time!
Vi naaede frem til filmstudioet, der for os mest af alt lignede en forfalden bygning med haandvaekere og hunde rende frit omkring.
Dagen gik med en masse venten og snak med de andre unge for Lines vedkommende. Hun var, med 10 af de andre, statist og skulle optraede som puplikum til et modeshow i Paris. Toejet lignede dog mest af alt noget klaedudtoej fra genbrugsen.
Jeg (Trine) derimod blev udplukket til modellos! Jeg blev sammen med en anden pige fra Tyskland valgt til at gaa med i modeshowet, som en skuespiller i serien skulle vaere med i. Jeg blev ifoert en blaa gulvlang kjole med glimmer over det hele. Den var skaaret op i siden saa det ene ben kunne ses. Til den valgte de at give mig en meget heftig make-up med masser af glimmer, selvfoelgelig. Haaret blev daekket til med en roed paryk og saa var jeg klar til at gaa ned af catwalken! Da de desvaerre ikke havde nogle sko i min stoerrelse fik jeg et par 4 numre for smaa stilletter klemt rundt om foedderne (de blev dog til sidst droppet og jeg fik lov til at have mine egne sko paa). Selvom varmen, den daarlige betaling og alt ventetid gjorde at det ikke var noget jeg ville goere igen, var det alligevel en oplevelse, der saetter sig fast. At gaa fra det der ligner en byggeplads, ind under et stykke plastic og ind i et filmstudie vrimlene med indere, der raaber og skriger! Alligevel synes der at vaere et system i alt rodet, ligesom med deres trafik, selvom det er svaert for os vesterlaendinge at finde den.
Vi moedte nye ansigter, baade indere og udlaendinge og oplevelse vil vi aldrig glemme.

Vi ville gerne have lagt billeder ind, men desvaerre har computeren ikke USB! I faar dem en anden gang! Haaber I har det godt, for vi har det skoent!
Kys og Knus fra Line og Trine.

Snart parat

Drømme bliver til virkelighed, måneder bliver til uger, uger bliver til dage, og der er nu kun 5 dage til at vores rejse mod Indien og Nepal begynder!
I stedet for at sende mails rundt, har vi lavet denne blog hvor i kan følge vores rejse og se nogle billeder fra stederne vi kommer til. Vi ved ikke hvor ofte vi kan komme til en computer, men vi skal prøve at holde bloggen opdateret!
De sidste ting mangler stadig at komme på plads, men snart forlader vi Danmark og det kolde vejr, og flyver ned til 30 graders varme i Mumbai hvor vores rejse begynder :)