Nu er vi ankommet! Efter en lang flyvetur ankom vi til Mumbai airports mylder selvom klokken var 5 om morgenen. Efter lang tids venten og en lang taxitur gennem en trafik man aldrig vaenner sig til, ankom vi til Salvation Army Red Shield House. Vi bor paa et dobbeltvaerelse til soelle 80 om dagen inkl. B/fast og lunch.
Vi laerte hurtigt, at smukke danskere som os er et meget fascinerende folkefaerd. Line har indtilvidere faaet to kaerlighedserklaeringer og der er blevet spurgt om billeder af os mange gange. Trine er et sandt blikfang og det kom os til gode allerede dagen efter vores ankomst!
I vores jetlag sov vi til kl. 10 dagen efter ankomsten og missede derfor morgenmad. Vi skyndte os derfor direkte ned for at betale for vaerelset, og blev derved fanget og spurgt om vi da ikke ville vaere med i en Bollywood Soapopera - jo tak! Vi fik derved et kvarter til at betale, gaa i bad, finde toej og hoppe i en taxa.
Vi var en gruppe paa 12 udlaendinge, der alle skulle vaere med i denne soapopera. Vi blev proppet ind i taxa med fire paa bagsaedet. Turen tog halvanden time!
Vi naaede frem til filmstudioet, der for os mest af alt lignede en forfalden bygning med haandvaekere og hunde rende frit omkring.
Dagen gik med en masse venten og snak med de andre unge for Lines vedkommende. Hun var, med 10 af de andre, statist og skulle optraede som puplikum til et modeshow i Paris. Toejet lignede dog mest af alt noget klaedudtoej fra genbrugsen.
Jeg (Trine) derimod blev udplukket til modellos! Jeg blev sammen med en anden pige fra Tyskland valgt til at gaa med i modeshowet, som en skuespiller i serien skulle vaere med i. Jeg blev ifoert en blaa gulvlang kjole med glimmer over det hele. Den var skaaret op i siden saa det ene ben kunne ses. Til den valgte de at give mig en meget heftig make-up med masser af glimmer, selvfoelgelig. Haaret blev daekket til med en roed paryk og saa var jeg klar til at gaa ned af catwalken! Da de desvaerre ikke havde nogle sko i min stoerrelse fik jeg et par 4 numre for smaa stilletter klemt rundt om foedderne (de blev dog til sidst droppet og jeg fik lov til at have mine egne sko paa). Selvom varmen, den daarlige betaling og alt ventetid gjorde at det ikke var noget jeg ville goere igen, var det alligevel en oplevelse, der saetter sig fast. At gaa fra det der ligner en byggeplads, ind under et stykke plastic og ind i et filmstudie vrimlene med indere, der raaber og skriger! Alligevel synes der at vaere et system i alt rodet, ligesom med deres trafik, selvom det er svaert for os vesterlaendinge at finde den.
Vi moedte nye ansigter, baade indere og udlaendinge og oplevelse vil vi aldrig glemme.
Vi ville gerne have lagt billeder ind, men desvaerre har computeren ikke USB! I faar dem en anden gang! Haaber I har det godt, for vi har det skoent!
Kys og Knus fra Line og Trine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar