Happy Diwali

Indien er et kaempe land og hver by har sin specielle charme, som man enten hader eller elsker.

Vi ankom til Varanasi uden at have sovet saerlig meget under den natlige togtur! Med nogle andre backpackere tog vi til et hotel naer Ganges. Varanasi's gader er smaa og snoede, saa bilerne kan ikke komme helt ned til floden, saa desvaerre maatte vi gaa noget af vejen. Varanasi har mange indtryk. Vi farede vild et par gange pga. de smaa gader, men heldigvis er folk altid meget villige til at vise vej! Paa hovedstroeget er der ulideligt at gaa, da rickshaw ejere hele tiden raaber efter en og koerer efter en for at du skal tage deres rickshaw - ofte naar du slet ikke skal bruge en. Desuden er der mange turister, og saelgerne i butikkerne raaber meget efter en for at man skal se deres shop! Men saa kan man bare gaa ned til ghats'ne (trapperne) ved Ganges, og finde et stille sted, eller tage en baad ud paa floden og se solopgangen som vi gjorde en dag. "Desvaerre" staar solen op kl. halv 6, saa man skal vaere tidligt ude! Paa to af ghats'ne kremere hinduerne de doede. Den doede smoeres ind i olier, faar et sidste bad i Ganges og braendes paa et baal i 3 timer, foer asken spredes i floden. Dog bliver 5 grupper ikke braendt. Boern - da de er rene/uskyldige, gravide - da de baerer et rent barn, hellige maend - da de ogsaa er rene, personer dreabt af slangebid - noget med at guden Shiva har en kobra... og personene der er doede af visse sygdomme - pga. smittefaren. Disse personerner bliver svoebt i klaeder, bundet til en sten og kastet i flode. Nogle gange gaar stenen dog i stykker, saa paa vores morgen sejltur saa vi et lig flyde paa floden. Men som de selv siger, det er vigtigt ogsaa at laerer om doeden.

Efter Varanasi tog vi et stop til Agra for at se det smukke Taj Mahal. Og det ER smukt og det er hele turist mylleret vaerd! Man bliver virkelig forundret over at nogle kan have bygget en saa stor og dyrt udsmykket bygning, men eneste funktion som gravmaegle, men historien bag er nu meget soed. Kejseren af det nordlige del af Indiens kone doede efter at have foedt sit 14. barn. Det var kejserens anden kone, men hans ynglings kone. Historien siger, at hans haar blev graat over en nat efter hun doede. Han byggede Taj Mahal for at aere sin elskede kone. Da han selv doede blev han begravet ved hendes side.

Vi tog videre til en by i Indiens oerkenomraade, der hedder Jaipur. Her fejrede vi Diwali. Diwali er en af Indiens stoerste festivaller, som ogsaa kaldes lysets festival. Der var derfor fyrvaerkeri, lys og larm overalt. Vi noed dog fyrvaerkeriet paa afstand, da Indien og sikkerhed ikke er to ord, der passer godt sammen. Om dagen vandrede vi rundt i den gamle bydel mellem alle bazarerne og saa et palads, som stadig beboes af Maharajaen i denne del af landet (selvom han ikke laengere har nogen magt).

Nu er vi en lille by, der hedder Pushkar. Den er er hellig for Hinduer, da den har en hellig soe, hvor bl.a. Ghandis aske er blevet spredt ud i. I dag besteg vi et mindre bjerg for at se et tempel. Templet var dog intet specielt (de ligner efterhaanden alle sammen hinanden), men udsigten var fantastisk. Udover det er her en masse dejligt smaa butikker, som vi nyder meget!

I morgen tager vi forhaabentlig til Udaipur og faar set lidt mere af farverige Rhajastan.
Haaber i har det godt. Vi har det dejligt :)